Tuesday, August 22, 2006
pippi III
19.08.06
Siden krigens udbrud har jeg foelt mig som en tom konvolut.
Nu har der vaeret cease-fire i en lille uge og nu maerker jeg det rigtigt. Denne dumphed i kroppen, denne signalerende angst.
Her I Mizpe, efter stilheden har saenket sig, er jeg stadig helt flad oven paa dette knock out.
Proever jeg som en gal at vaekke min krop efter denne braklaegning.
Her til morgen har jeg rengjort hele huset, selv om Grazia Dentoni, min roommate har sagt at jeg skal holde mig fra det, det er noget vi skal goere i faellesskab, men nu dufter her af syntetiske blomster Ajax og jeg har hoert hoej musik siden klokken otte.
Det er som at danse eller lave TaiChi naar jeg goer rent og hele min krop synger_af glaede. Jeg foeler mig naesten skyldig over at have denne foelelse naar nu..._
Man maa goere noget nu i denne situation. Jeg har fundet mig selv totalt pacificeret af Krigen i Libanon. En stemning som er svaer at faa ud af kroppen.
Man bliver noget saa tung i det.
Vaskemaskinen snurrer lystigt der ude i den yderste del af min hoerelse. Der er_stadog et par lagner og haandklaeder at tage af i bunken. Jeg ved at jeg faar roeven paa komedie naar Grazia kommer hjem, men jeg er helt sikker paa at hun alligevel er glad for det. Uanset hvad hun siger.
Det er en rent egoistisk handling at forulempe nullermaendene.
Skal helt dybt ind under sengene og pudsede ogsaa lige vinduerne.
Traenger om noget til klarsyn.
Jeg forsoeger at se min angst I oejnene og vaekke min krop igen efter at have ligget brak I et par uger.
Oerkenen er igen min redning, der ude kan man raabe af lungernes fuldekraft og det venlige Krater ligger taalmodigt oere til.
For et par dage siden var jeg i Ramala for at fejre Palestinas foerste goeglerskole. Det var en fantastisk oplevelse, hvor stolthed og sveddraaber blande sig i luften over os mens trapezerne gyngede.
Grazia har boet der hele ugen og laert skolens elever at gaa paa line og bygge stylter. Det glaeder mig langt ind i hjertet. De er sandelig virkelige Pippi Langstroemper!!
Vi besluttede at bruge mine optagelser fra Separationsmuren i deres show ogsaa.
Fyldt med poesi og symbolik crossede linedanserene en efter en Muren til lyden af mine stoejende optagelser af dens raa struktur.
Smukt.
http://ananche.cagliariannunci.it
http://joeskillet.livejournal.com
Dagen efter tog jeg mine optagelser ned til Stoejmusikkeren Eran Sacks og Produceren Finkelstein i Jerusalem, som jammede til sent paa natten. De oever nu paa et set til det stoerste elektroniske event; C-side Festival
http://listen.wordpress.com/2006/08/18/c-sides-festival-jerusalem/
Det hjalp lidt paa det at faa blaest hovedet igennem.
Dog foeler jeg mig stadig apatisk.
Note:
Her er en luftballon ikke et symbol paa en romantisk frihedsfoelelse her er den et meget realistisk overvaagningskamera. Smukke ser de ud disse hvide balloner, indtil man forstaar at den mangler en kurv. De er mennesketomme, fjernstyrede, optiske instrumenter.
Siden krigens udbrud har jeg foelt mig som en tom konvolut.
Nu har der vaeret cease-fire i en lille uge og nu maerker jeg det rigtigt. Denne dumphed i kroppen, denne signalerende angst.
Her I Mizpe, efter stilheden har saenket sig, er jeg stadig helt flad oven paa dette knock out.
Proever jeg som en gal at vaekke min krop efter denne braklaegning.
Her til morgen har jeg rengjort hele huset, selv om Grazia Dentoni, min roommate har sagt at jeg skal holde mig fra det, det er noget vi skal goere i faellesskab, men nu dufter her af syntetiske blomster Ajax og jeg har hoert hoej musik siden klokken otte.
Det er som at danse eller lave TaiChi naar jeg goer rent og hele min krop synger_af glaede. Jeg foeler mig naesten skyldig over at have denne foelelse naar nu..._
Man maa goere noget nu i denne situation. Jeg har fundet mig selv totalt pacificeret af Krigen i Libanon. En stemning som er svaer at faa ud af kroppen.
Man bliver noget saa tung i det.
Vaskemaskinen snurrer lystigt der ude i den yderste del af min hoerelse. Der er_stadog et par lagner og haandklaeder at tage af i bunken. Jeg ved at jeg faar roeven paa komedie naar Grazia kommer hjem, men jeg er helt sikker paa at hun alligevel er glad for det. Uanset hvad hun siger.
Det er en rent egoistisk handling at forulempe nullermaendene.
Skal helt dybt ind under sengene og pudsede ogsaa lige vinduerne.
Traenger om noget til klarsyn.
Jeg forsoeger at se min angst I oejnene og vaekke min krop igen efter at have ligget brak I et par uger.
Oerkenen er igen min redning, der ude kan man raabe af lungernes fuldekraft og det venlige Krater ligger taalmodigt oere til.
For et par dage siden var jeg i Ramala for at fejre Palestinas foerste goeglerskole. Det var en fantastisk oplevelse, hvor stolthed og sveddraaber blande sig i luften over os mens trapezerne gyngede.
Grazia har boet der hele ugen og laert skolens elever at gaa paa line og bygge stylter. Det glaeder mig langt ind i hjertet. De er sandelig virkelige Pippi Langstroemper!!
Vi besluttede at bruge mine optagelser fra Separationsmuren i deres show ogsaa.
Fyldt med poesi og symbolik crossede linedanserene en efter en Muren til lyden af mine stoejende optagelser af dens raa struktur.
Smukt.
http://ananche.cagliariannunci.it
http://joeskillet.livejournal.com
Dagen efter tog jeg mine optagelser ned til Stoejmusikkeren Eran Sacks og Produceren Finkelstein i Jerusalem, som jammede til sent paa natten. De oever nu paa et set til det stoerste elektroniske event; C-side Festival
http://listen.wordpress.com/2006/08/18/c-sides-festival-jerusalem/
Det hjalp lidt paa det at faa blaest hovedet igennem.
Dog foeler jeg mig stadig apatisk.
Note:
Her er en luftballon ikke et symbol paa en romantisk frihedsfoelelse her er den et meget realistisk overvaagningskamera. Smukke ser de ud disse hvide balloner, indtil man forstaar at den mangler en kurv. De er mennesketomme, fjernstyrede, optiske instrumenter.
pippi, II,
14. 08. 06
Dem der ude springer hinanden i luften og jeg er ikke helt sikker paa at de er enige om hvorfor de goer det. Det er to meget haarde fronter. Der er kastet endnu en saek med flyvesedler ud over Libanon. "Pas paa. Vi kan godt finde paa at bombe din bil hvis du koere mod Syrien" Her er det heller ikke manna, som falder fra himlen. Her sker det uden varsel. Hele tiden og hverdag.
Mine venner siger. "Jamen du maa forstaa at der er altid krig. Vi har ogsaa meget kamp paa Vestbredden og i Gaza." "Israel er altid i krig", "lige nu er det bare Libanon som er i_medierne".
De er bevaebnet til taenderne og indlaert hjemmefra om at far gaar i krig lige om lidt , men kommer hjem igen naar du har vaeret i skole tyve gange.
Jeg taenker at det maa vaere haardt at agerer staerk mand naar man ikke er det. Taenk, at Staten skal staa hverdag og spaende sine muskler. Fire og tyve timer i doegnet.
Et showofff, i rampelys og paa storskaerm. Det er nonstop bodybuilding.
Det maa vaere haardt.
Hvornaar mon maelkesyren indtraeder?
Hvad sker der naar den staerke mand kollapser?
Det er jo ikke medfoedt i dette tilfaelde.
For en maanedstid siden besoegte jeg Jonatan og Noam. De havde inviterret til cheeseparty fordi de skulle flytte til Paris. der sad vi saa i den midtborgerlige sofa og ventede med at aabne vinen fordi Noam lige skullle komme_hjem fra Reserven foerst. Det var under valgkampen og fjernsynet koerte i baggrunden. Ingen saa paa det, men_alle kommenterede valg-reklame-spottene ind i mellem. Jeg har aldrig set noget_lignene. Det var en mellemting mellem Rocky II traileren og TV Kurt._Der var ligeligt fordelte billeder af Maskingevaerer, pengesedler og graedemuren._Filmet af forskellige partier og med forskelligt udstyr._Midt i dette virvar traeder Noam ind i stuen. han er stadig klaedt i uniform, med_stoevler og det hele. Han er "at ease" og forbliver i denne mundering resten af_aftenen indtil vi gaar hjem. Jeg er maaloes. og kan slet ikke fatte hvofor han_ikke overvejer at skifte toej. Det er, for mig, en grotesk oplevelse at se en_stor mand, venlig dog, sidde i en ferskenfarvet sofa med miniatureblomstret_betraek, og bare sidde. Afslappet og i hel uniform, med stoevler.
Han tager krigen med hjem og ind i stuen og det helt uden at taenke over det. Heller ingen af de andre syntes at vaere paavirkede af situationen.
Jeg fatter det stadig ikke.
Velbekommen
15.08.06
Efter et godt lift ud af byen befinder jeg mig atter i Mizpe Ramon.
Turen hertil tager godt og vel to timer i privatbil.
Den naermeste by hedder Beer Shava og dens infrastruktur og andre synlige prioriteter kan sammenlignes med Hoeje Taastrup, Mizpe kan derfor i afstand og brug af beton minde lidt om et forstoerret Urbanplan.
I dag er Avisoverskrifterne fyldt med overskrifter. CeaseFire.
Endelig.
De sidste par dage har jeg vaeret i en totalt pacificeret tilstand, som baade har angrebet min mentalitet, mit foelelsesliv saavel som min krop. Aldrig har jeg vaeret mere doven i mit liv. Jeg kan sove til langt op ad dagen og stadig gaa ekstremt tidligt i seng. Bare tanken om at bevaege mig ned af trappen er en uoverkommelig tanke.
Der er i det hele taget en soergelig stemning over alt, hvor jeg befinder mig.
Vi proever alle saa godt vi kan at drukne sorgerne, ikke i alkohol, men i hinandens selskab. Jeg har deltaget i op til flere spontane jamsessions baade i Mizpe Ramon, Jerusalem og Ramala.
Det er nu ikke fordi her er feststemning.
Man er skeptisk. Det er sket foer og det vil ske igen.
Men der synges og danses paa bedste vis og man forsoeger virkelig at holder modet og hinanden oppe.
Forleden dag tog eg mig selv i at synge ”I’m so glad, I’m so glad that i’m glad I’m glad I’m glad.” under en af disse sessions. Dette havde en enormt stor efekt paa publikummerne der enten kikkede dybere ned i bordpladen eller braste ud i latter,
Det er det det handler om her. At leve med afsavnet.
Min computer er totalt paa roeven. Naermest som en symbiotisk nervoes traekning. Den ligner et stort aabent saar, med ledningerne haengende ud under skaermen.
Den har vaeret rundt hos forskellige reparationsfirmaer, men ingen har haft modet eller reservedelene til at fikse den.
Den og jeg har med andre ord ligget brak i omkring en uge. Golde og oedelagte.
Hver gang haabet om forbedring var i sigte var det kun at vente i stilstand. Jeg var gjort immobil og var tvunget til at opholde mig i Tel Aviv ti dage laengere en forventet.
Jeg oplevede en snigende desperation som steg i takt med de forfaerdelige billeder og vedhaeftede ord, der var at se i et hvert nyhedsmedie og langsomt blev min computers tilstand synonym med krigens traengsler.
Vi er nu tilbage i Mizpe Ramon, saarede, udbraendte og ude af fatning.
Det ligesom de hjemvendte, de overlevende og de efterladte paa begge sider.
Dem der ude springer hinanden i luften og jeg er ikke helt sikker paa at de er enige om hvorfor de goer det. Det er to meget haarde fronter. Der er kastet endnu en saek med flyvesedler ud over Libanon. "Pas paa. Vi kan godt finde paa at bombe din bil hvis du koere mod Syrien" Her er det heller ikke manna, som falder fra himlen. Her sker det uden varsel. Hele tiden og hverdag.
Mine venner siger. "Jamen du maa forstaa at der er altid krig. Vi har ogsaa meget kamp paa Vestbredden og i Gaza." "Israel er altid i krig", "lige nu er det bare Libanon som er i_medierne".
De er bevaebnet til taenderne og indlaert hjemmefra om at far gaar i krig lige om lidt , men kommer hjem igen naar du har vaeret i skole tyve gange.
Jeg taenker at det maa vaere haardt at agerer staerk mand naar man ikke er det. Taenk, at Staten skal staa hverdag og spaende sine muskler. Fire og tyve timer i doegnet.
Et showofff, i rampelys og paa storskaerm. Det er nonstop bodybuilding.
Det maa vaere haardt.
Hvornaar mon maelkesyren indtraeder?
Hvad sker der naar den staerke mand kollapser?
Det er jo ikke medfoedt i dette tilfaelde.
For en maanedstid siden besoegte jeg Jonatan og Noam. De havde inviterret til cheeseparty fordi de skulle flytte til Paris. der sad vi saa i den midtborgerlige sofa og ventede med at aabne vinen fordi Noam lige skullle komme_hjem fra Reserven foerst. Det var under valgkampen og fjernsynet koerte i baggrunden. Ingen saa paa det, men_alle kommenterede valg-reklame-spottene ind i mellem. Jeg har aldrig set noget_lignene. Det var en mellemting mellem Rocky II traileren og TV Kurt._Der var ligeligt fordelte billeder af Maskingevaerer, pengesedler og graedemuren._Filmet af forskellige partier og med forskelligt udstyr._Midt i dette virvar traeder Noam ind i stuen. han er stadig klaedt i uniform, med_stoevler og det hele. Han er "at ease" og forbliver i denne mundering resten af_aftenen indtil vi gaar hjem. Jeg er maaloes. og kan slet ikke fatte hvofor han_ikke overvejer at skifte toej. Det er, for mig, en grotesk oplevelse at se en_stor mand, venlig dog, sidde i en ferskenfarvet sofa med miniatureblomstret_betraek, og bare sidde. Afslappet og i hel uniform, med stoevler.
Han tager krigen med hjem og ind i stuen og det helt uden at taenke over det. Heller ingen af de andre syntes at vaere paavirkede af situationen.
Jeg fatter det stadig ikke.
Velbekommen
15.08.06
Efter et godt lift ud af byen befinder jeg mig atter i Mizpe Ramon.
Turen hertil tager godt og vel to timer i privatbil.
Den naermeste by hedder Beer Shava og dens infrastruktur og andre synlige prioriteter kan sammenlignes med Hoeje Taastrup, Mizpe kan derfor i afstand og brug af beton minde lidt om et forstoerret Urbanplan.
I dag er Avisoverskrifterne fyldt med overskrifter. CeaseFire.
Endelig.
De sidste par dage har jeg vaeret i en totalt pacificeret tilstand, som baade har angrebet min mentalitet, mit foelelsesliv saavel som min krop. Aldrig har jeg vaeret mere doven i mit liv. Jeg kan sove til langt op ad dagen og stadig gaa ekstremt tidligt i seng. Bare tanken om at bevaege mig ned af trappen er en uoverkommelig tanke.
Der er i det hele taget en soergelig stemning over alt, hvor jeg befinder mig.
Vi proever alle saa godt vi kan at drukne sorgerne, ikke i alkohol, men i hinandens selskab. Jeg har deltaget i op til flere spontane jamsessions baade i Mizpe Ramon, Jerusalem og Ramala.
Det er nu ikke fordi her er feststemning.
Man er skeptisk. Det er sket foer og det vil ske igen.
Men der synges og danses paa bedste vis og man forsoeger virkelig at holder modet og hinanden oppe.
Forleden dag tog eg mig selv i at synge ”I’m so glad, I’m so glad that i’m glad I’m glad I’m glad.” under en af disse sessions. Dette havde en enormt stor efekt paa publikummerne der enten kikkede dybere ned i bordpladen eller braste ud i latter,
Det er det det handler om her. At leve med afsavnet.
Min computer er totalt paa roeven. Naermest som en symbiotisk nervoes traekning. Den ligner et stort aabent saar, med ledningerne haengende ud under skaermen.
Den har vaeret rundt hos forskellige reparationsfirmaer, men ingen har haft modet eller reservedelene til at fikse den.
Den og jeg har med andre ord ligget brak i omkring en uge. Golde og oedelagte.
Hver gang haabet om forbedring var i sigte var det kun at vente i stilstand. Jeg var gjort immobil og var tvunget til at opholde mig i Tel Aviv ti dage laengere en forventet.
Jeg oplevede en snigende desperation som steg i takt med de forfaerdelige billeder og vedhaeftede ord, der var at se i et hvert nyhedsmedie og langsomt blev min computers tilstand synonym med krigens traengsler.
Vi er nu tilbage i Mizpe Ramon, saarede, udbraendte og ude af fatning.
Det ligesom de hjemvendte, de overlevende og de efterladte paa begge sider.
Pippi I
Verdens stærkeste pige?
Hizbollah sender missiler ind over Haifa efter, at den nye israelske regering, besluttede at bombe Libanons lufthavn for tre uger siden.
Har snakket med en fotograf-ven, som sammen med BBC og CNN naermest er den eneste, der er overgrund i Haifa. Han fortaeller at hele byen, statens tredie stoerste, ligger totalt oede hen. Alt er stoppet, og folk sidder nede i beskyttelsesbunkerne.
Og pludselig er tres - halvfjers kilometer ikke meget.
Det er afstanden mellem mig og dem.
I nat bomber Israel igen, med fly. Og Hizpollah's leder har varslet, at hvis det sker, slaar han igen. Denne gang sigter han efter Israels kulturelle hovedstad, Tel Aviv. Det er skraemmende, og mine venner har ringet og sagt, at hvis jeg hoerer sirener i aften, skal jeg soege mod gadeplan og bare gaa med stroemmen, mod den naermeste bunker.
Andre siger, at det intet har paa sig, og at haeren er taget afsted for at forhindre et saadant overfald.
Hvor jeg sidder nu, er folk gaaet i seng paa almindeligste vis. Ingen panik.
Tja. Staten har jo en lang raekke lignende tilfaelde bag sig.
Den eneste forskel er, at jeg er ny her.
Hvad mon Herbert Pundik skriver lige nu?
Jeg skal love for, at der er en forskel fra, hvad man laeser i aviserne og, hvordan det rigtigt foeles.
Det er helt beroligende at laese de danske aviser!!!
Flere af mine venners familiemedlemmer og kaerester er blevet tvangsindkaldt som reserver til den forkerte side af Muren og sidder nu i Statens etablerede sikkerhedszone. Josh, min gamle roommate er lige taget afsted her til formiddag, skoent han har amerikansk statsborgerskab.
Haifas nordlige bydel ligger delvist i ruiner, og jeg toer slet ikke taenke paa, hvordan det maa se ud i Libanon.
Vi er et meget forkaelet folk, et kongerige tilmed,
