tanne

14. 08. 06



Dem der ude springer hinanden i luften og jeg er ikke helt sikker paa at de er enige om hvorfor de goer det. Det er to meget haarde fronter. Der er kastet endnu en saek med flyvesedler ud over Libanon. "Pas paa. Vi kan godt finde paa at bombe din bil hvis du koere mod Syrien" Her er det heller ikke manna, som falder fra himlen. Her sker det uden varsel. Hele tiden og hverdag.
Mine venner siger. "Jamen du maa forstaa at der er altid krig. Vi har ogsaa meget kamp paa Vestbredden og i Gaza." "Israel er altid i krig", "lige nu er det bare Libanon som er i_medierne".
De er bevaebnet til taenderne og indlaert hjemmefra om at far gaar i krig lige om lidt , men kommer hjem igen naar du har vaeret i skole tyve gange.

Jeg taenker at det maa vaere haardt at agerer staerk mand naar man ikke er det. Taenk, at Staten skal staa hverdag og spaende sine muskler. Fire og tyve timer i doegnet.
Et showofff, i rampelys og paa storskaerm. Det er nonstop bodybuilding.
Det maa vaere haardt.
Hvornaar mon maelkesyren indtraeder?
Hvad sker der naar den staerke mand kollapser?
Det er jo ikke medfoedt i dette tilfaelde.

For en maanedstid siden besoegte jeg Jonatan og Noam. De havde inviterret til cheeseparty fordi de skulle flytte til Paris. der sad vi saa i den midtborgerlige sofa og ventede med at aabne vinen fordi Noam lige skullle komme_hjem fra Reserven foerst. Det var under valgkampen og fjernsynet koerte i baggrunden. Ingen saa paa det, men_alle kommenterede valg-reklame-spottene ind i mellem. Jeg har aldrig set noget_lignene. Det var en mellemting mellem Rocky II traileren og TV Kurt._Der var ligeligt fordelte billeder af Maskingevaerer, pengesedler og graedemuren._Filmet af forskellige partier og med forskelligt udstyr._Midt i dette virvar traeder Noam ind i stuen. han er stadig klaedt i uniform, med_stoevler og det hele. Han er "at ease" og forbliver i denne mundering resten af_aftenen indtil vi gaar hjem. Jeg er maaloes. og kan slet ikke fatte hvofor han_ikke overvejer at skifte toej. Det er, for mig, en grotesk oplevelse at se en_stor mand, venlig dog, sidde i en ferskenfarvet sofa med miniatureblomstret_betraek, og bare sidde. Afslappet og i hel uniform, med stoevler.
Han tager krigen med hjem og ind i stuen og det helt uden at taenke over det. Heller ingen af de andre syntes at vaere paavirkede af situationen.
Jeg fatter det stadig ikke.

Velbekommen

15.08.06



Efter et godt lift ud af byen befinder jeg mig atter i Mizpe Ramon.
Turen hertil tager godt og vel to timer i privatbil.
Den naermeste by hedder Beer Shava og dens infrastruktur og andre synlige prioriteter kan sammenlignes med Hoeje Taastrup, Mizpe kan derfor i afstand og brug af beton minde lidt om et forstoerret Urbanplan.

I dag er Avisoverskrifterne fyldt med overskrifter. CeaseFire.
Endelig.
De sidste par dage har jeg vaeret i en totalt pacificeret tilstand, som baade har angrebet min mentalitet, mit foelelsesliv saavel som min krop. Aldrig har jeg vaeret mere doven i mit liv. Jeg kan sove til langt op ad dagen og stadig gaa ekstremt tidligt i seng. Bare tanken om at bevaege mig ned af trappen er en uoverkommelig tanke.


Der er i det hele taget en soergelig stemning over alt, hvor jeg befinder mig.
Vi proever alle saa godt vi kan at drukne sorgerne, ikke i alkohol, men i hinandens selskab. Jeg har deltaget i op til flere spontane jamsessions baade i Mizpe Ramon, Jerusalem og Ramala.
Det er nu ikke fordi her er feststemning.
Man er skeptisk. Det er sket foer og det vil ske igen.
Men der synges og danses paa bedste vis og man forsoeger virkelig at holder modet og hinanden oppe.
Forleden dag tog eg mig selv i at synge ”I’m so glad, I’m so glad that i’m glad I’m glad I’m glad.” under en af disse sessions. Dette havde en enormt stor efekt paa publikummerne der enten kikkede dybere ned i bordpladen eller braste ud i latter,
Det er det det handler om her. At leve med afsavnet.



Min computer er totalt paa roeven. Naermest som en symbiotisk nervoes traekning. Den ligner et stort aabent saar, med ledningerne haengende ud under skaermen.
Den har vaeret rundt hos forskellige reparationsfirmaer, men ingen har haft modet eller reservedelene til at fikse den.
Den og jeg har med andre ord ligget brak i omkring en uge. Golde og oedelagte.
Hver gang haabet om forbedring var i sigte var det kun at vente i stilstand. Jeg var gjort immobil og var tvunget til at opholde mig i Tel Aviv ti dage laengere en forventet.
Jeg oplevede en snigende desperation som steg i takt med de forfaerdelige billeder og vedhaeftede ord, der var at se i et hvert nyhedsmedie og langsomt blev min computers tilstand synonym med krigens traengsler.

Vi er nu tilbage i Mizpe Ramon, saarede, udbraendte og ude af fatning.
Det ligesom de hjemvendte, de overlevende og de efterladte paa begge sider.