tanne

Befinder mig i verdens navle og alle er glade og hjaelpsomme.
Jeg trives og har det som blommen i et aeg og er pt. fyldt med klicher fordi det hele falsker sig.

Har fundet ud af hvor meget materielle ting betyder for mig! Det havde jeg alligevel ikke troet, men jeg har kaempet for, ej det gik nu overraskende let, at faa etableret en base. Den har jeg nu.

I det ganske centrum af byen paa Ma'ze ved Rothschild ave.
Mine roommates er Josh og Gili
Gili arbejder som bartaender, saa han kan sparer op til en flybillet og et skole ophold i Canada her til sommer. Han er screenplay writer og a most promissing one. og saa videre.
Josh er dokumentar producer og laver en del smaa film om livet og tilvaerelseni Jerusalem, mainly.
Vi svinger godt og kemien er helt fantastisk. Jeg far lov til at tage opvasken og vaske gulvet (spuncja) og de guider mig rundt til de smaa intime steder og lader mig moede alle deres venner. Det er en god deal.
A win win situation.
-Jeg er virkelig heldig.
Her er en anden udvekslingsstuderende, som har vaeret over et halvt aar om atfinde et sted at bo. Saa "Af banen, af banen -Her kommer bananen!!!"
Det er det der med venners venner, som taeller.

Tilbage til det faktiske. Det materielle. Jeg har faaet et job som opvasker paa en lokal hang out. Det er super fedt skoent jeg er traet i hele kroppen. Men mit mormor gen er begejstret og jeg nyder at have en realitet her. En foelese af at hoere til. At haenge ud med de lokale.
Jeg er meget heldig og det virker meget spirituelt paa mig alt det her.
Det er saa rigtigt om noget, at jeg tog af sted. Alt falder bare i hak, saadan swushj!

I gaar varjeg til valgaften hos Yonathans ven Ada og spiste Thailandsk fastfood, drak Arak (pernod) og tynd the og mormor smaakager som afslutning the saa nu kan jeg simpelthen ikke mere for i aften. Kan daarligt klaemme smoegerneud af pakken.

well. Valget er gaaet meget stille af. Der var ikke megafoner og flyers og eller terrorbombninger, som jeg havde ventet.
Alle er doedtraette af politik og det er den laveste valgprocent siden 90'erne.
De slap af med Ikut, men fik Liebermann istedet, en fasistoid russer, som er meget religioes. Han ser ond ud. Og Sharons centrumparti ligger nummer to.... saa det er egentlig den samme situaltion som foer valget, nu blot med andre ansigter.
Det virker ellers meget lovende. Landet her. Tilvaerelsen er stabiliseret ensmule siden 2004, hvor det hele gik paa roeven, med krakket i USA.
Folk her i Tel Aviv i saer er ikke partipolitisk interesseret, man bruger hellere tiden paa at faa hverdagen til at fungerer. Hjemmet. Vennerne og familien.
Hvilket jo egentlig er forstaaeligt naar det er hverdags kost at frygte terrorbombninger.
Og det er det.
Bare i sidste uge fangede man tre selvmordsbombere, som proevede at snige sig ind i landet via offentlige taxabusser - og det sker hele tiden.
Jeg kan til tider glemme det helt fordi jeg ikke kan laese avis eller forstaa radioen, men jeg husker at spoerge mig for. Og jeg maa indroemme at svarene er frygtindgydende. Det er ikke romantisk, det er det ikke.
Men jeg nyder at vaere her og tror at det er skaebnen. Hvad praesist det er jeg skal ved jeg ikke, men det kommer. Selvfoelgelig ved jeg, hvilke kunstprojekter jeg skal lave, men paa det hoejere plan er det stadig usynligt for mig.

Min TestRecording af muren er helt vildt. Det bliver et vildt fedt piece og jeg glaeder mig til at komme mere igang. Boerneboegerne er en smule mere komplicerede, da landet er saa ungt, halvtreds aar..

Hey think about it!!
Det er bare ingenting!! Wow it freaks me out.....

Naa, men fordi det er saa ungt er der ingen skriftlig tradition andet end politiske statements og religioese tekster om ditten og datten og al litteratur er kommet fra hid og did. Beboerene her kommer jo fra hele verden. Rusland, Polen, Amerika, England, Jordan, Kurdistan, Etiopien og saa videre. Der er altsaa ikke nogen TRADITIONEL borenelitteratur, men jeg venter og haaber paa det bedste. Jed ved at det sker!!

What else. Arbejdet, det kunstneriske kommer stille og roligt. Jeg presser ikke paa. Har som sagt oplevet denne materielle side af mig selv, som jeg har givet lov til at udfolde sig.
Jeg er bare tilstede og nyder min eksistens.
Har optaget 14 baand og fem mini disks. Koebt fire boerneboeger og tre aviser. Saa jeg har da noget.
I morgen vil jeg ligge en slagplan og betale min foerste husleje og saa gaar det forhaabentlig loes.

israel is real. halleluja Israel!
Her begynder ugerne med søndag morgen så foerste soendag stod jeg skoleret og deltog således i Bezalel Academy's første rigtige skole dage efter en mindreferie.
Elevrene hang ud i smaa grupper og røg smøger og drak Ness. Red Cup. Alles favorit.
De evaluerede hinandens ferieoplevelser og stemningen var god og afslappet.

Om onsdagen havde jeg mit første studiovistit med Mr.Shirman, han var helt vild med børnebogsprojektet da han, en uddannet fotograf, nu selv arbejder medbogen som primaere materiale. Han blev roert til hjertet over at se mit valg affoerste bog. D
en jeg har taenkt at lave om mig selv. Den hedder Gan Genih og er en boenehaveklasse bog, med lidt af hvert i (sange, historier,regnestykker, diktater etc.).
Det er om muligt den bog som ALLE israelere, over tredive, kender. Nok noget ala Soeren og Mette bogerne - eller Hej Matematik.
Gan Genih, kan med de israelske bogstavers fonetiske ordlyd omrokerers, ogsaa staar der pludselig Djing ching, som er tilnavnet for folk med roedthaar.
Mr. Shirman smilede skaevt da han spurgte om jeg troede paa tilfaelde.
Fra starten var kemien mellem os god og kollegial, hvor vi talte begejstret og fagligt om vores arbejder. Saa jeg tror at jeg har fundet en rigtig god larer i ham.
Skal dog lige moedes med alle professorene foer jeg beslutter mig for een endelig Master, men han her havde et smukt sind. (og saa er han fodt samme aar som min far.)

I soendags havde jeg saa alle elever fra 1 aargang, M.A., paa besoeg til en praesentation af mine arbejder. Jeg spillede dem portfoliet og snakkede loes om dit og dat.
Det var en fin oplevelse og der var allerede to af dem (Louise og Gay), som kom til mig bagefter og sagde at de spillede i bands, electro pop bands, saa vi skulle da helt sikkert haenge ud. haere musik, laese fanzines og tjekke grfik fetisherne ud. Jeg tror vi starter med at dyrke Gay's passion - Underworld.
Det var dejligt.

Det er næsten skræmmende så godt jeg er blevet modtaget. Alle har givet deres besyv med til min eksistens og mit velbefindende og jeg føler mig heldigfire tyve timer i døgnet.
Har i skrivende stund modtaget følgende materielle goder; et godt indtegnetkort over byen, med alle jeg kenders andresser, gallerier, secondhand butikker og loppemarkeder, et Panasonic HIFI anlæg, en cykel, et studio og en masse telefonnumre på folk, som vil være behjælplige med realisationen af mine projekter og eller vaere venner..
De er utroligt soede og siger: "Her, nu faar du mit nummer in case du har lyst til at drikke kaffe med een eller anden. Jeg bor lige i narheden af XX." Og saa slaaar de en cirkel af i mit kort.
Det er meget meget dejligt!

Måske det er på tide at blive religiøs. The force er sandelig med mig. Det er helt sikkert.
Jeg befinder mig derfor i en tilstand af dyb indre ro. Jeg har ikke på noget tidspunkt følt mig forladt, usikker eller opslugt.
Fik dog bevæget mig ind idet hårde miljø nær den gamle busstation, hvor de kvindelige prostitueredeslæbte deres korpuser fra bil til bil i midterrabatten. Og for første gang imit liv bemærkede jeg en desideret afsky der for. Jeg fik simpelthen etmindre ildebefindende. Jeg har ondt af disse kvinder og mændene nærer jeg kunafsky over for, de med deres ned rullede vinduer i familebilen og dereskødelige blikke. Et sørgeligt fordærv.
Og så jeg drejede af.
Det slog mig for foereste gang i mange aar, at man ikke behoever at vaere en haard negl.
Man kan bare dreje af. !!! man kan bare dreje af!!
Det var sgu envild indsigt og jeg foeler paa mange maader, at mit liv tager en drejning hernede. Jeg har ikke vaeret til en eneste fest, jeg har ikke travlt og jeg slapper af.
Det er alt sammen nogle dejlige plusser, som jeg har savnet i mit liv meget laenge.

Jeg har talt meget med Lior om det, at tilkaempe sig sin hverdag igen.
JEG VILHAVE MIN HVERDAG TILBAGE, er mit slogan her. Skoent jeg intil nu har boet tosteder og dermed paa sin vis stadig er rodloes.

Har lige været ude for at kikke på en lejlighed. Den ligger fem - ti minutters gang fra Akademiet/Bezalel og er simplethen skøn. Problemet et bareprisen ca.2850 danske kroner for en, meget, stor to værelses (`en-suite) medspisekøkken samt bad og toilet.
Her ville det være normalt at dele med en kæreste da lejligheden er super intim og ikke kan afskaermes. Og da jeg ikke har saadan een, kaereste, ligger prisen måske lige i overkanten. Desvarre. Dette er en normal pris. Ja faktisk billigt.
Det skal nok lykkes. Som sagt befinder jeg mig i øjeblikket under en heldig stjerne.

HISTORISKE FACTS:Ingen kom og hentede mig i lufthavnen, saa jeg jeg ringede til skolen ogvarslede dem om min ankomst. Tog en taxi og var helt rolig. Jeg havde godt paa fornaemmelsen at ingen ville vaere der og det lader til at ingen har faaet min sidste mail med tidspunkt og dato. Der var ogsaa een del af dem fra workshoppen i Istanbul, som slet ikke vidste at jeg ville komme.
Saa de er pt. ved at vende sig til det.
Jeg lader dem tage sig deres tid og ringer sjaeldent til nogen.

Lior var droen ked af at misse min ankomst, men jeg blev da privat-indlogeret hos ham og hans kæreste Rona. (og er det velformelt set stadig. Vi sagde ikke farvel men: "Du kommer snart igen ikke ogsaa?")
Lior arbejder som arkitekt paa et lille buro, til sent hver dag. Rona er up-comming star on the local art scene here in Tel Aviv, og udstiller pt.sit største solo show på det mest fancy galleri for samtidskunst i byens centrum. Rothshilds st. Det er en fin film med mange greb og mange blandede stilarter.
Jeg holder meget af at vaere i deres selskab. Vi snakker en hel del om live og vejen, men med kunsten som faelles referance. Skoent! Simpelhen skoent!

Er dog flyttet midlertidigt in hos Yonathan, som er boesse og taget til Paris med sin kæreste, så jeg tænkte at give Lior og Rona et par kærlighedsdage.
Yonathan og Noams lejlighed er klart mere mondaen og den ligger hojere nord paa i centrums-aksen af Tel Aviv. Her er maaske lidt mere Oesterbro-agtigt. Og gaaturen her fra tager en time. (cykel 15 min.)
MEN, da jeg sidste onsdag slentrede en tur i mit nye kvarter, åbnede byen sigfor kunstneriske eventyr. En butik havde en Gan Genih boernebogen og i den naermeste fast-food biks (boereck) stod en ung digter og industrial-musiker.Gal hedder han. "Wave" paa engelsk.
Han synes at mit boernebogs projekt loed spaendene.
Saa der drikker jeg nok kaffe i morgen tidlig. Maaske han kan vaere mit foerste offer\samarbejdspartner.
I det hele taget virker folk mere funky her.

I Tel Aviv er alt fredeligt og stille. Al det voldsomme, saa som demonstrationer og religioesitets- konflikter foregaar i Jerusalem, men det er alt sammen hverdags kost og ingen hidser sig rigtigt op over noget.

Byen Tel Aviv er ikke stor. Det tager godt og vel 45 minutters gang fra udkanten af industri området, hvor Lior og Rona bor, ind til den nedre del af centrum hvor skolen er beliggende.
Det er en dejlig morgentur, gennem de kølige allér befolket af hunde i snor, kæledyr med stor K, samt klapvogne og cafe latte mødre.

Er i dag i Jerusalem, hvor Tal og Yonathan laeser teori paaUniversitetet, saa jeg kan altid faa et lift her til..Saa kan jeg det at se paa verdens mest religoese by med egne oejne (Er forovrigt begyndt at fotografere. Det passer mig bedre end diktafonen af en eller anden aarsag.)
Men men. Har ikke rigtig tid i dag. Skolen her holder aabenthus, hvor jeg kan se paa alle eleverne fra grundskolen og deres arbejder. Ogsaa jeg har lige talt med den udvekslings ansvarlige Liv Serper, saa der har vaeret rigeligt at se til.

Ser bare tiden an og indsamler saa meget jeg kan. I morgen tager jeg ind paa skolen og kikker paa boernebogen igen.